Multidimensionelt Rum Lyrics

I alle mine 20'ere har jeg været udbrændt. Det' stadig ik kulmineret.

Kan ik mindes en dag, hvor jeg ik har rumineret.

Jeg' forkert, mit liv er pointless. Kan ik lave noget - kun studere -

Og det på destruktiv vis. Finde problemer, flueknep' hver

En kommafejl og fejlslutning. At de ka' finde på at bruge idéer,

Kant og Hegel refuterede. Tomgangen dominerer.

Ånden Amerikaniseret. Sådan er mine skrupler tværet ind i alt.

Det' kulturen, jeg' produkt af, der' gal, qua ureflekteret.

Og det, jeg gør. Det' det samme, bare uden begæret.

At gøre alting svært er det, jeg gør mest ubesværet.

Vi må være bedre end det her. Vi fordobler stadig verden.

Der' oplevede virkninger, der' virkelige virkninger. Jeg knokler for at behersk' den

Afgrund, jeg' blevet kastet i. Fået lukketheden skåret op.

Magelighed er fjenden. Jeg kan ik pres mig selv hårdt nok.

Vil ik imitere flere middelmådige lærere. De her privilegerede kår går til spilde,

Hvis ik jeg bruger dem på scenen. Jeg kommet for at bli' vild.

Det' det her, jeg skal, men jeg kan ik betale regninger med musik,

Så jeg prøver at finde vej i automatisering og statistik,

Og jeg hader det! Vil hellere dø end at få det arbejde,

Men det ogs' bare en tank', jeg får af fejl i min beregning.

Det' min skyld, jeg det sådan. Jeg ku' jo bare ville noget nyttigt.

Ret ind og smile, hyg'ligt. Lade idiotien stille mig lykkelig.

Men jeg' for arrogant til at lege med. Egner mig ik til noget som helst job.

Jeg har spurgt eksperterne. Kan ik bruge deres hjælp, for

Hvis jeg følger mine følelser, får jeg aldrig råd til et sted at bo,

Og hvis jeg følger fornuften, er undertrykt gråd min stædige ro.

Stoisk, komisk, idiotisk, todelt.

Overtroen på to verdener, man beherskede, hvis man slog til.

Stupid!.. Dreng død ved disciplin i skolen.

Mand skal medicineres ud af sin desillusion.

Det' illusionen, der' problemet: Drømmestudie, drømmejob.

Vi skal stop med at drømme. Vågn op! Jeg vil sæt' strøm til folk,

Der siger, man selv vælger sin lykke, men bare vil sælge dig et stykke

Af tom pseudovisdom. Si'r de kan hjælpe dig og støtte.

Pis dem ind i øjnene. De' svage, og de sløje.

Taler højt om, hvordan du bør leve. Principperne forløgnede.

Tænk på at tænk' lidt mindre. Prøv at slap' af.

Vær lidt mere i nuet, og ta' at læg dig en plan.

Si'r jeg' for hård ved mig selv. Nej, I' for bløde ved jer selv.

Man skal skynde sig gennem alt, men ogs' få tøvet indimellem.

Har du tid til forbedring, så gennemse dine planer.

Tag ansvar. Få hjælp. NLP-certifikater.

Det' en coach, ik psykiater. Psykopat, der maler idealer.

Taler lange baner om de ting, der gør dig gal,

Og befaler du ta dig sammen. Træne mentale vaner.

Styrke nervebaner. Tag styringen. Du betaler.

Dit liv har den samme karakter, som dine drømme har

Helt tilfældigt. Dybt. Syndigt bras af den ømme art.

Selvhjælp si'r: "Du skal være så snu en dreng, du ka' ønsk smart".

Jeg si'r: "Du skal lære at bruge din egen dømmekraft".

En dag skal du dø. Det' de nemme ting at bokse med.

Meningen, tiden er dig. Mennesket, der blev voksent.

Initieret i frit valg, find dit kald, inden alt står så stille,

Du spekulerer årevis på, hvordan så mange år blev spildt.

Evigt distraheret. Aldrig fordybet.

Vil tænk' og transcendere, men bli'r lammet af ny føde.

Der' mere at konsumere, inden jeg klar til debuten, mødet

Med afsluttet produkt, fast ramme om min tyktflydende

Strøm af vrøvl. Bedrøvede betragtninger. Tysk-lydende

Kværulanteri. Det her skarp' sind går dybt, tydende

Hver en selvoptagethed. Min retning mod lys død,

Hvis jeg bukker under og begrænser min nye glød.

Big softie finder lidt hårdhed i rimstrukturer og morgenfed.

At brok mig på et beat, den eneste måde, hvorpå jeg står ved

Min retning. At det går ned i en tilværelse, der skuffende.

Forventninger var høje, indfrielsen forduftet.

Hele mit scheme er at lufte utilfredsheden. Håbe den letter,

Når den er grundigt beskrevet. Om ik andet ka' jeg nå lidt tætter'

På at synes, jeg forstår, hva' det er for noget med mig.

Skrevet de første par 100 tracks, stadigvæk så meget, jeg gemmer

For det bevidste selv. Hvad er jeg så egentlig ude på?

At liste igennem branchen. Har mig et andet system, og det' uden lån.

Ingen forskud. Ingen flødeskummere kan nas' på værdien af mit hudflående

Selvarbejd'. Jeg fokuseret på kaste mig på scenen med et gudeflow

Og vise jer hvordan rap altid var. Realness er ærlighed

I skildring af de rigtig krads pinsler, der tager dig ned.

Får dem sat i bars. Pudser dem til kvali-varer.

Pusher først, når det er' de klar, om så det gør mig til antikvar.

En dag skal du dø. Det det enste, der vil stop det.

Meningen, tiden er dig. Mennesket, der blev voksent.

Når du' voksen og moden, er du fucked nok i hovedet

Til at stå op for lidt bucks uden at brok' dig, bare kode

Til noget offentligt, der aldrig kommer til at fungere

Eller privat og overvågende, der manipulerer.

Hva' vil vi lige her? Spil-i-ficere deres selvangivelse?

Maskinen kan lære, lad os optimere, ik vælge og tvivle.

Pind til papiret for hver ting, som jeg siger.

Den her produktivitet, den skal lidt op i gear.

Vil ik holde mig i gang, jeg vil accelerere,

Ha' et versudvalg langt mere varieret.

Fra noget rawdy-blæret til det fuldstændig chillern.

Insisterende, uhyggelig, personlig, let-gennemskuelig visdom.

Man skal finde sin livsform, før man ka' trives.

Træf nogle valg, men først ska' jeg skrive.

Skriver hver dag. Mest af alt for at træne,

Og fordi det' sjovt ik at ha' lagt nogen plan,

Komme foran mine tanker, for jeg tænker sange i stykker.

Skriver ti sider rim, inden jeg rigtig begynder.

Skriver meget bedre, når konceptet er tynd' og

Dukker op bottom-up. Jeg' bare sætningsforkynder.

Hva' ska man med et menneske, der ka' kæmp sig i stykker,

Når neurale netværk, de genkender mønstre?

I et multidimensionelt rum.

Overskrider anskuelsen. Ka' nemt gennemskue, det ubetinget vil ende dumt.

Ku' vi tænk, det blev vendt rundt?

Ska vi kæmp os i bund, være til hjælp for de onde, eller sku' vi tænde op i den blunt?

(det forbudt).. Jeg tror vi er undtaget.

Ingen kunstig intelligens. Jeg' ude efter naturlig dumskab.

Det' et munk-greb ik at stå bag deres rationering. Man bliir sund af det.

Selvoptimerende præstationskultur ska sikkert nok få de unge kvalt.

(Nåmen så).. Jeg tror ik på, det' fremgang

Med større datamængder, mere regnekraft, når tænkningen er brændt sammen

I økologisk fejlslutning. Battler vi mod en større gåde?

Jeg kan nok være skeptisk, men jeg har stadig til gode at gøre noget.